SUBSCRIPTION POV #4
Af Morten Suhr Hansen
Abonnementsmodellen er i kraftig fremgang i disse år. Som forbrugere efterspørger vi løsninger, som gør vores hverdag lettere og som skaber mere frihed og fleksibilitet. Samtidig er virksomhederne optaget af at skabe en forretning med mere forudsigelighed og en tættere relation til sine kunder. Abonnement passer på alle disse behov og derfor ser vi flere og flere abonnementsløsninger indenfor stort set alle produkter og services. Hvad vi ikke taler så meget om endnu er, at abonnementsmodellen faktisk også i mange tilfælde er en mere bæredygtig forretningsmodel. Den kan skabe en bedre fremtid på vores planet ved at understøtte mindre produktion, mindre spild og større fokus på genbrug og genanvendelse. Lad mig give et par eksempler på dette.
Ikeas forretningsmodel
Den svenske møbelgigant IKEA har en klart defineret ambition om at være en cirkulær og klimavenlig virksomhed i 2030. På den baggrund har IKEA offentliggjort planerne om at lancere møbler i abonnement på i alt 30 markeder indenfor det næste år. Tanken er, at IKEA vil væk fra en model med lave priser og kort levetid for deres møbler. En model, der i høj grad skaber en køb-og-smid-væk-kultur. I stedet er tanken, at man i fremtiden lejer sine møbler, har dem stående i hjemmet, og efter endt brug returnerer dem til IKEA, som så kan rense og renovere møblerne og derefter sende dem videre til nye kunder. På den måde ønsker man at skabe en cirkulær model for sine møbler, som på den måde kan anvendes igen og igen, i stedet for bare at ende på genbrugsstationen.
En abonnementsmodel på dagligvarer kan minimere madspild
Dagligvarer er et andet eksempel, hvor abonnementsmodellen har potentialet til at reducere produktion og spild. Tag eksempelvis Aarstiderne. De producerer hver uge et antal måltidskasser til sine kunder. Hvor mange kasser producerer de mon? Et godt bud er, at de producerer så mange, som de har solgt. For i en abonnementsforretning har man faste kunder. Derfor ved man på forhånd, hvor mange varer, man skal producere og distribuere. Det står i modsætning til det traditionelle supermarked, hvor varerne fyldes på hylderne, og når dagen er omme, må man kassere de varer, som ikke er solgt, hvis de ikke kan holde sig længere. Særligt frugt og grønt, mælkeprodukter og kødvarer, som ikke har lang holdbarhed, kasseres i store mængder. En spildprocent på 50 på frugt og grønt er ikke usædvanligt, og faktisk er madspild én af de absolut største klimasyndere ifølge FN.
Aarstiderne kan med sin model minimere madspild ved at have solgt sin produktion på forhånd. Faktisk var det netop årsagen til, at Aarstiderne helt tilbage i 1999 gik i luften med en abonnementsmodel, for målet var fra dag 1 at sikre en bæredygtig og klimavenlig forretning. IKEA og Aarstiderne er blot to eksempler ud af mange. Det gælder for en lang række af vores langvarige forbrugsgoder, at vi nu i stigende grad kan abonnere på disse. Foruden møbler, gælder det transportmidler som cykler og biler, og flere steder i verden eksperimenteres der lige nu med produkter som værktøj, havemaskiner og alt de andre produkter, som fylder vores kældre og udhuse og kun alt for sjældent bliver brugt.
Tøjindustrien kan især få gavn af abonnement
Tøjindustrien er et andet sted, hvor der i høj grad eksperimenteres med cirkulære modeller understøttet af abonnement. Særligt tøj til børn og til kvinder er i fokus. I Danmark såvel som i resten af verden, er det allerede muligt at abonnere på tøj fremfor at købe det. På den måde bliver abonnementsmodellen til den kommercielle model, der understøtter ønsket om en mere cirkulær og bæredygtig forretning. Også når det gælder de hurtigere omsættelige varer, ser vi flere og flere abonnementsløsninger. Vi kan efterhånden abonnere på alle former for dagligvarer, men også beauty-produkter, bøger og alle slags hobbyartikler kommer på abonnement, og præcis som med Aarstiderne, så har det den store fordel, at virksomhederne har et klart billede af, hvor meget de sælger, før de begynder at producere og distribuere varerne.
Abonnement ikke kun godt for planeten, men også for din pengepung
Alt det er jo meget godt, tænker du nok. Men er virksomheder og forbrugere så optaget af et bæredygtigt perspektiv, at de er parate til at handle på det? Ikke nødvendigvis, men det er præcis her, at abonnementsmodellen kommer så stærkt ind i billedet. Fordi den også har potentialet til at være en bedre forretning.
Mange af dem, der abonnerer på cykler fra Swapfiets, er nok slet ikke optaget af det bæredygtige. De vælger Swapfiets til, fordi det er nemt, bekvemt og fleksibelt ikke at eje sin egen cykel, men blot have adgang via et abonnement. Tilsvarende vælger mange virksomheder abonnementsmodellen til, fordi den er en mere profitabel forretningsmodel. I eksemplet med måltidskasser er det åbenlyst, at det markant lavere spild også er en bedre forretning. Så det store potentiale for abonnementsmodellen i et bæredygtighedsperspektiv er netop, at den også er fordelagtig både for forbrugeren og for virksomheden.
Det er dette tredobbelte win-win-win perspektiv, der gør abonnementsmodellen suveræn. Så hvordan kan du bruge det i din virksomhed? Ved at forsøge at tænke et bæredygtighedsperspektiv ind i din abonnementsforretningsmodel. Prøv at se, om du kan udvide perspektivet på, at din abonnementsmodel er god både for dig og for dine kunder, ved også at inddrage det tredje perspektiv. Dét vil sikre dig en forretning, som også på lang sigt er bæredygtig – både for din pengepung og for planeten.
Lyst til mere abonnementsviden?
Lyt med på vores podcast, Subscription Talks, hvor vi inviterer spændende abonnementsentusiaster i studiet.
https://www.subscrybe.dk/podcast/
